Miljø- og planret

Fast ejendom er i dagens Danmark reguleret på utallige måder. Selve arealet kan være omfattet af fredninger, beskyttelseslinjer og andre reguleringer. Derudover kan du som ejendomsbesidder blive berørt af nye lokalplaner om fx vindmøller, miljøproblemer efter glemte olietanke, ekspropriation ved vejanlæg og mange andre indgreb.

 

Den almindelige dansker går rundt med en forventning om, at ejendomsretten er ukrænkelig som foreskrevet i Grundloven. I den virkelige verden kan dette nogen gange være svært at få øje på.

Thuesen Bødker & Jæger kan tilbyde dig højt kvalificeret rådgivning omkring forhold ved fast ejendom i alle aspekter.

Fast ejendom er ikke blot reguleret ved love og planer, men kan også være pålagt deklarationer og andre begrænsninger. Og der kan opstå faktiske forhold, man ikke kunne forudsige, som fx forurening fra en gammel, ukendt olietank.

Vi gennemgår rutinemæssigt mange ejendomme for deklarationer og eksisterende planer, og hvad der nu lader sig undersøge på forhånd. Det kunne også være regler som fx bopælskrav på landbrugsejendomme og lignende.

Problemer kan dog også opstå på anden vis efterfølgende, hvis du får placeret en motorvej i din baghave eller en vindmølle på naboarealet.

Vi kan naturligvis ikke forudse alle politiske vinde, men vi kan tilbyde vores ekspertise under et ekspropriationsforløb for at sikre lovligheden og rigtigheden af erstatningens størrelse. Vi kan også bistå med udformning af indsigelser og undersøgelser af retlige forhold, når planer sendes i høring.

 

Ofte er ulempen ikke kun økonomisk – du kan også opleve en følelse af magtesløshed, når du bliver ”offer” for samfundsudviklingen. I disse situationer kan det give sindsro, at du har fået forholdet undersøgt af din egen rådgiver.

I mange tilfælde kan der rent faktisk være relevante indsigelser mod krav eller planer, som det offentlige konfronterer en med.

Thuesen Bødker & Jæger har i årenes løb behandlet et betydeligt antal sager om fredning, ekspropriation og lokalplaner af indgribende karakter. Vi yder også løbende rådgivning omkring miljøforhold, hvad enten det drejer sig om tilladelser eller pludselig konstatering af forurening eller lignende.