Whistleblowerordninger
For mange virksomheder er det blevet lovpligtigt at etablere en intern whistleblowerordning, hvor medarbejderne kan indberette mistanke om alvorlige lovovertrædelser og øvrige forhold
- Senest den 17. december 2021 skal private virksomheder med 250 eller flere medarbejdere samt offentlige arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere etablere en intern whistleblowerordning.
- Senest den 17. december 2023 skal virksomheder med 50-249 medarbejdere etablere en intern whistleblowerordning.
Vi tilbyder i den forbindelse etablering og drift af whistleblowerordninger til virksomheder, hvor du og dine medarbejdere får adgang til et whistleblowersystem udarbejdet i samråd med vores samarbejdspartner, der overholder alle krav i Lov om beskyttelse af whistleblowere samt i persondatalovgivningen. Vi kan også blive tilkoblet en allerede eksisterende intern whistleblowerordning som ekstern tredjepart, dvs. hvis din virksomhed allerede har en whistleblowerordning, kan vi i den forbindelse bl.a. forestå behandlingen af indberetningen.
Vi bistår derudover også med formuleringen af retningslinjer samt politikker i forbindelse med etableringen af en intern whistleblowerordning.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig og gennemsigtig prisstruktur med lave etablerings- og driftsomkostninger på whistleblowerordninger. Ring til os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.